Det skal på den ene side undersøges, hvilke faktorer der var bestemmende for den kronologisk (1200-1900) og rumlig (Danmark, Norge, Sverige og Finland) forskjelligartede formulering af retten til at bruge skovens ressourcer, samt på hvilke måter denne formulering fungerede som eksponent for samfundets dominerende magtrelationer. På den anden side skal det belyses, hvordan landbefolkningen både ved sin adfærd og i sin implicitte omverdenstolkning reagerede på denne regulering. Det har i denne forbindelse (og i relation til projektets øvrige delprojekter) særlig interesse, i hvilken udstrækning det var formuleringen og hævdelsen af ejendoms- og brugsrettigheder end selve brugen af skoven, der bidrog til at konstituere dens enkelte dele som "ressourcer".