Avskrift av:

Utdrag frå Medisinalberetning for Innherred i Nord-Trøndelag for 1859.

"Almuens Levemaade og physiske Velvære i det Hele antoges i Skogn og Levanger at være gaaet betydelig fremad i de senere Aar, væsentlig paa Grund af det gode Udbytte, Jordbruget i flere Aar havde afgivet. Velstanden blandt Gaardbrugerclassen var derved aabenbart bleven forøget, og den rigeligere Anledning til Arbeide og de høiere Arbeidspenge, som herved betingedes, havde givet endog den mindre bemidlede Classe Anledning til bedre at sørge for sine Fornødenheder. Rummeligere og bekvemmere Boliger, end forhen brugeligt, saaes derfor oftere, Klædedragten var bleven bedre, Kosten kraftigere og rigeligere, Alt Omstændigheder, der rimeligvis ikke lidet havde bidraget til de 5 à 6 sidste Aars særdeles gunstige Sundhedstilstand i disse Egne (P. Dietrichson). Fra midtre Indherred angives derimod Levemaaden ialdfald for Husmandsclassens Vedkommende at være mindre god. Fødemidlerne ere ofte sparsomme og bestaa mest af Sild og Fisk med Potetes; af Melk og Kjød bruges meget lidet. Husene ere ofte trange og usle, aabne for Veiret og slet lagte. Klædedragten maa for de Fleste kaldes ret god og tilstrækkelig, hvilket derimod ikke kan siges om Sengklæderne; endog Sengehalmen er ofte sparsom og gammel, da Halm er næsten den eneste Føde for Koen. Ogsaa for Gaardmandsclassen staar i disse henseender Adskilligt tilbage at ønske; men Forholdet er dog her bedre, hvorfor ogsaa, naar Nervefeber optræder, denne Del af befolkningen forholdsvis mindre angribes; af 96 i dette Aar behandlede Tilfælde af denne Sygdom forekom kun 6 hos Personer i bedre Kaar (Nerdrum). Daglig nydelse af Brændevis hørte paa Landet til Sjeldenhederne, hvorimod det vel ofte hendte at Bønderne paa sine Byreiser benyttede anledningen til Svir. Ogsaa ved festlige Anledninger i Hjemmet spillede Brændevinet fremdeles en vigtig Rolle; i et Bryllupp paa en almindelig Bondegaard nævnes saaledes exempelvis at være drukket næsten 2 Tønder, men Brylluppet varede jo ogsaa, tilføies der, næsten en Uge og med Antal af indtil 150 Gjæaster. Den almindelige Mening antoges nok at være imot disse langvarige Gjæstebude, men Ingen vilde være den første til at bryde en gammel Skik (Nerdrum).
    Fattigsygepleien besørgedes dels af Embedslægerne, dels af private Læger. De syge bleve i Regelen behandlede i Hjemmet, men undertiden ogsaa indlagte paa Sygehusene. Lægehjelp angives i det hele at blive meget søgt, men dog her som andetsted fornemlig kun, naar Omkostningerne kunne overføres paa det Offentlige, og Afstanden fra Lægen ikke er for stor. For spæde Børn søgtes kun sjelden Hjælp, hvorpaa anføres som Bevis, at af 25 døde Børn i Alder under 1 Aar i Frostens Præstegjeld havde alene et eneste en kort tid været under Behandling. Betræffende benyttelsen af Jordmødre antoges det i søndre Indherred at høre til Sjeldenhederne, at uexaminerede Fødselshjælpersker benyttedes, naar Omstændighederne tillode at hente de examinerede. Kvaksalveri omtales fremdeles som temmelig almindeligt i Stjørdalen og de indherredske Lægedistrikter; en svensk Lap, der tidligere var straffet i den Anledning, blev i dette Aar for anden gang domfældt derfor"

Tilbake til oppgåver om historisk materiale

Epost: ingar.kaldal@hf.ntnu.no
Heimesida mi er her
Denne sida vart sist oppdatert 18.9.2003